Boligindretning & inspiration

OM MIG


Mit navn er Marie. Jeg er gift med Thomas og sammen har vi to små skønne børn. Vi er bosat i Nibe, hvor vi virkelig er glade for at være tæt på skov og fjord. Jeg er møbelbryder (indretningsekspert) og jeg elsker det. 


Min passion for indretning har jeg haft siden jeg var helt ung. På mine børneværelser og ungdomsrum har jeg altid flyttet rundt og fundet på kreative løsninger. Jeg begyndte på læreruddannelsen i 2012, hvor jeg blev uddannet  dansk og biologilærer i udskolingen. På mit sidste semester læste jeg håndværk og design, men i 2015 blev jeg alvorligt syg med mit stofskifte og var sygemeldt i to år. Det satte en stopper for mange ting, men det gav mig en påmindelse om, at livet er kort og jeg skal bruge tiden på det jeg elsker og det som giver mening for mig. Derfor besluttede jeg mig for, at kæmpe mig tilbage til en almindelig hverdag og finde drømmejobbet for mig. Drømmejobbet har jeg nu valgt at skabe selv. Formålet med MAW Living er at skabe drømmehjemmet for dig.


Jeg håber du vil tænke på mig, når du skal lave om i dit hjem, sælge bolig eller blot have fif og tips til indretning. 

Jeg lover dig, at jeg har hjertet med i alt det jeg laver og brænder for at hjælpe dig. 


Vi ses :-) 

Marie

Boligindretning privat


- Indretning af møbler og interør


- Rådgivning om optimering af hjemmet


Erhverv


- Rådgivning om visuel branding gennem indretning


Boligstyling privat


- styling af værelse, reolsystem eller rum


Erhverv


- styling af produkter i udstilling


- styling til branding foto el. lign.

MAW Living

MIN MISSION

Min drøm er at opfylde din boligdrøm. Jeg er kreativ optimist, hvilket afspejler sig i mit arbejde med allerede eksisterende elementer. Jeg evner at se rummets potentiale og skabe en funktionsdygtig og inspirerende indretning med fokus på dine ønsker og behov. Jeg kan hjælpe med alle slags indretningsprojekter, store som små.


Jeg går ind for at anvende de møbler og interiør, som du allerede har - så længe det giver mening. Ellers hjælper jeg dig gerne med at erhverve nyt, så du ikke skal lave fejlkøb. Min egen stil er en blanding af genbrug og nyt. Råt og fint i balance og jeg kan godt lide det tidsløse danske design. På den måde går tingene aldrig helt af mode. Lidt kant er med til at gøre rummene inspirerende at træde ind i.


Mit eget hjem er hele tiden i udvikling, nye loppefund, dansk design (når der spares op) og andet godt der skal prøves af. Det er ikke vigtigt for mig, hvor tingene kommer fra, hvad de hedder eller om de ligger i en høj prisklasse. Det vigtige for mig er, at det skaber en sammenhæng i rummet, siger noget om dem som bor der og giver en hyggelig hjemlig stemning. Når jeg træder ind i et rum, kan jeg slet ikke lade være med at få ideer til indretningen. 


Jeg kan hjælpe dig med at:


  • indrette/style et rum eller hel bolig
  • rådgive omkring din bolig og indretning heraf
  • inspirere dig til, hvad du skal investere i af møbler
  • se nye vinkler og nytænkning af rum
  • skabe hygge og vælvære i dit sommerhus
  • Indretning med fokus på branding (erhverv)
  • rådgive omkring indretning med henblik på hussalg



HVAD SIGER KUNDERNE?

Lone Bentsen

STUE/KØKKEN/GANG

Vi har i flere år overvejet at sælge vores hus da vi ikke helt syntes, at det var os og vi følte os ikke “hjemme”. Vi har været ude og se på andre huse for at opnå følelsen af at “være hjemme”. Men vi fandt ikke den følelse.
Jeg kontaktede Marie da jeg gerne ville have inspiration til, hvordan vi kunne ændre vores hjem, så vi følte os mere hjemme i det.

Marie var frisk på udfordringen og kom og lyttede til vores behov. Hun havde med det samme masser af ideer til små ændringer, som ville kunne gøre en stor forskel. Egentlig var det vores køkken-alrum/stue vi ville have lavet om, men Marie er kommet med små fif til hele vores hjem. Jeg tror slet ikke, at hun kunne lade være 🤩
Marie lyttede til alle vores ønsker og hun spurgte os hvilke 3 ting der var vigtigst for os at få lave om på og hvilke 3 ting vi gerne ville beholde. Ud fra det kom hun med masser af ideer til alt fra loft til gulv, møbler, gardiner, maling, billeder, lamper, reoler, indretning osv. og hun kontaktede fx selv køkkenfirma ift tilbud på mere opbevaring til køkken/alrum. Marie havde på forhånd spurgt ind til vores budget så vi kunne få mest muligt for pengene. Hun sendte links til ting til prisklasser hvor alle kunne være med, men hvor det passede ind i helheden. Det der er så fantastisk ved Marie er at hun kan se, hvordan alle detaljer kan blive til en helhed hvor alt passer sammen selvom der fx er tale om mange forskellige materialer.
Hun lytter til os som kunder og hvis der er noget vi ikke lige syntes er os, så finder hun lynhurtigt andre alternativer. Hun er på ingen måde låst fast i løsninger men ser muligheder over alt. Hun har givet vores hus sjæl, varme og personlighed. Vi er SÅ glade for resulteret og endelig efter 13 år i vores hus kan vi kalde det for vores hjem - hvor vi endelig føler os hjemme.
Tak Marie 😍

Fannie Nielsen

NYBYG I BALANCE

Maw Living
Vi tog kontakt til Marie, fordi vi skulle indrette vores nybyggede hus, og havde brug for hjælp til at bryde med de store hvide flader og lige linjer. Vi havde behov for at få varme, hygge og personlighed ind via indretningen.
Jeg er vild med gamle ting og genbrug, men oplevede at det var svært at sammensætte de mange indtryk, former og farver, så de integreres i hjemmet uden at virke rodet.

Marie har hjulpet os med at se mulighederne i et større perspektiv og tage det ekstra skridt som gør, at hjemmet skiller sig ud og har en wauw-effekt.
Jeg havde aldrig forestillet mig at lave en bogreol 3 meter høj, og at bryde med symmetrien i den.
Marie er rigtig god til at tænke ud af boksen i indretningen. Fx har Marie brugt spejle til, at reflektere vores udsigt og på den måde få den smukke skov fra vinduerne op på vægen.
Maries tiltag har gjort vores hjem til et sted hvor man går på opdagelse i udsmykningen, og derigennem lærer os der bor her, bedre at kende.

Marie er overraskende god til at ramme ens personlige stil og at gøre brug af de ting, som allerede er i hjemmet.

Kort sagt, har Marie været en afgørende hjælp, i forvandlingen fra et hus til et hjem 🏡💖

Susanne Krogh

SALGSKLARGØRING

Da jeg havde haft mit hus til salg i et halvt år, tog jeg kontakt til Marie.

Sammen gik vi huset igennem og Marie foreslog hvilke ændringer jeg kunne gøre for, at huset fremstod mere ‘neutralt’ og indbydende for en køber.

Huset har været mit hjem i mange år, så Marie var en stor hjælp, fordi hun kunne se nogle helt andre perspektiver i huset, end jeg kunne.

Jeg brugte en måned på at skabe de ændringer vi blev enige om, satte huset til salg igen, og vupti på under 1,5 måned var huset solgt med et lille symbolsk afslag.